Nye mælkesyrebakterier til babyer og småbørn

dicoflor

Dicoflor mælkesyrebakterier har været på markedet længe faktisk. Og det er et fint produkt. MEN dråberne er endelig lavet om, så de kan anbefales til helt små børn (som de jo i princippet er udviklet til). Før var de nemlig med sødestoffer (WHYYYY?!), så de kunne kun anbefales til børn over 3 år ifølge lovgivningen. Super fjollet. Men nu er de altså også klar til helt små babyer – som formålet altid har været.

Dicoflor Mælkesyrebakteriedråberne indeholder LGG bakterien (Lactobillus Rhamnosus GG – det er nærmest en spiritusprøve at skulle sige ;-)), som er et af de mælkesyrebakterier, der er allermest undersøgt, og som bruges rigtig meget.
Med 1 milliard mælkesyrebakterier pr. dråbe giver den anbefalede daglige dosis til små børn på 5 dråber, et ret højt indhold. Desuden er dråberne lavet på majsolie, som de fleste kan tåle. Børn med kolik, anbefales at trappe langsomt op med dråberne. Et forslag her kunne være, at give 1 dråbe den første dag, 2 dråber den anden dag osv.,for dermed at ende på de 5 dråber daglig. Vi anbefaler altid at give dråberne om dagen og ikke om natten, da tarmene ikke skal på overarbejde der. Vi har tidligere skrevet et blogindlæg om maveproblemer hos spædbørn. Det kan læses her.

Der står, at dråberne skal opbevares på køl, men firmaet siger selv at de sagtens kan holde sig ved max 25 grader. Faktisk er det heller ikke særlig smart at smide iskolde dråber ned i maven på en baby med fx kolik, da det kan genere deres små mavser.
Dråberne kan også bruges til større børn, hvis de fx ikke kan synke tabletter eller kan lide tyggetabletter. Fra 12 år skal doseringen bare fordobles, så barnet skal have 10 dråber frem for 5.

– Apoteksbloggers

 

7 tanker om “Nye mælkesyrebakterier til babyer og småbørn

  1. Stine siger:

    Hvad er jeres holdning til det lignende produkt, Semper Biogaia dråber? 🙂 Er de lige så/mindre/mere anbefalelsesværdige? 🙂

    • apoteksbloggers siger:

      Hej Stine. Det er 2 forskellige mælkesyrebakterie-stammer der er i de to produkter. Jeg kan ikke umiddelbart sige om det ene produkt er bedre end det andet, men de mælkesyrebakterier der er i Dicoflor, er mere undersøgte i DK, og bruges mere flittigt på sygehuse. Desuden er der et højere indhold af mælkesyrebakterier i Dicoflor (1 milliard pr dråbe, hvor Biogaia har mindst 1 million pr dråbe). Men når det ikke er samme type mælkesyrebakterier, kan de ikke direkte sammenlignes på den måde. Mit bedste råd er altid at prøve sig frem og se hvad der fungerer for baby. 🙂 Mange hilsner Mia, Apoteksbloggers.

  2. Rasmus siger:

    Her på 14. dagen er vi gået over til at give D-dråber med mælkesyrebakterier (Lactocare Baby). Må vi yderligere supplere med Dicoflor?

    • apoteksbloggers siger:

      Hej Rasmus.
      Undskyld det lidt sene svar.
      Du kan sagtens kombinere de to, hvis Lactocare Baby ikke er nok. Men start der, og giv det minimum en uges tid før du vurderer om der er brug for yderlige. For langt de fleste er Lactocare alene nok.
      God dag, hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.