Apoteksbloggers:
“Her har vi en smuk og velduftende fugtmaske. Vi kan godt lide den, men det kan være svært at få øje på den helt afgørende forskel fra én fugtmaske til en anden. Denne udgave fra Caudalie er dog mere cremet end de fleste andre fugtmasker vi har prøvet, og det kan være fint til en meget tør hud. Vi kan godt lide når et produkt er nemt at bruge, og det må siges at være nemt at denne ansigtsmaske kan bruges overalt i ansigtet (også omkring øjnene), og at man bare kan sove med den på, uden at tænke på den skal vaskes af. Udover at være en skøn fugtgiver, er hele Caudalies række af ansigtsmasker så smukke, at vi ikke kan få armene ned!”
Caudalie er en fransk naturlig hudplejeserie, som nærmest er blevet skabt ved et tilfælde. Mathilde og Bertrand Thomas (skaberne af Caudalie) har nemlig en vingård i Frankrig, og det var først da en professor påpegede at affaldet fra vinproduktionen faktisk var værdifuldt, at idéen bag hudplejen blev født. Både stilke, vinranke, vindruesaft, kerner og vindrueskal indeholder nemlig forskellige aktive ingredienser, som i dag bruges i hudplejen fra Caudalie. Udover at være hudpleje med naturlige ingredienser, er skaberne bag Caudalie meget miljøbevidste. Derfor er de medlemmer af forskellige miljøorganisationer, fx “1 for the planet”, og emballagerne er skabt med omtanke for miljøet.
Her har vi virkelig et luksuriøst hudplejemærke, som er svært ikke at falde pladask for.