Hormonknopper på baby

Når baby er 3–5 uger gammelt, får de næsten altid hormonknopper. Det er ganske naturligt og på ingen måde farligt. Knopperne skyldes hormonpåvirkning fra mor og ses i hovedet og evt. på den øverste del af brystkassen. Vi oplever på apoteket, at mange forældre kommer ned for at få noget creme til at smøre med så det kan forsvinde. Men faktisk forsvinder de af sig selv i løbet af et par måneder. Jeg har selv 2 drenge og især den mindste var især plaget af hormonknopperne. Jeg kan virkelig godt forstå, at gerne vil gøre noget ved dem. Det skal dog siges at det hverken ondt på baby eller generer dem, så lad endelig være med at trykke eller mase på knopperne. Nogle af dem kan ligne bumser og være gule, men de skal stadig ikke trykkes, det kan måske provokere til en infektion og gøre det værre. Jeg tror også jeg er vandt til i mit fag, at der findes en creme til hver type af hudproblemer, så lige her kan jeg også føle mig helt udfordret. Selv min mand siger også, “at jeg da må have noget i skufferne, der kan klare det”. Okay vi er lidt miljøskadet herhjemme – han er også farmaceut 😉 Jeg vil som udgangspunkt stadig anbefale at lade dem værre og faktisk kun smøre hvis de bliver rigtig tørre og man fornemmer at der skal noget fedtstof på. Vi endte med at have rigtig god effekt af cremen fra “La roche posay – Lipikar baume”. Jeg har tidligere også haft kunder der bruger “Olivy”. Olivy er oprindeligt til bleskift. Det er hverken en creme eller en lotion, men en ”emulsion” (blanding) af olivenolie og mild kalk. Produktet er lavet til den sarte babyhud i bleområdet og det både renser, plejer og beskytter huden og forebygger rød numse. Det er meget skånsomt for den sarte babyhud og vi bruger det til alle bleskift. Og det må man også gerne bruge som kropspleje både til tør og irriteret hud, arp og heldigt nok også på hormonknopper. Det kan man godt prøve at duppe lidt på hvis knopperne er en smule tørre.

 

Hvis barnet får rigtig mange knopper overalt på kroppen, og man føler sig utryg ved dem, så vis dem til sundhedsplejersken eller læge.

Maria – Apoteksbloggers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.