Vores top 3 Decubal-favoritter til vinteren

decubal vinterfavoritter

Gør dig klar til vinteren med tør hud, tørre læber og når ungerne får røde vinterkinder 😉

DECUBAL JUNIOR CREAM er genial til ungernes tørre hud som en nærende, beskyttende ”all-round creme”. Den kan bruges til daglig brug og kan anvendes på hele kroppen. Den beskytter huden mod fugttab med bl.a sit høje indhold af glycerin. Kan bruges på udsatte hudområder, sågar bleområdet, og er også velegnet til at forebygge udtørring af eksemhud og problemhud. Decubal Junior er Allergy Certified, så risikoen for allergi er minimeret, og cremen er desuden helt uden konservering. Juniorcremen er simpelthen så fin i designet – virkelig henvendt til børn, og er faktisk en lille smule forbudt for voksne 😉
Når du handler på apoteket kan du få en gratis aktivitetsbog med ved købet af en Decubal Junior Creme. Den indeholder en masse aktiviteter før børn sammen med “Mille og Mikkel” (figurerne uden på tuben).
Min søn på 4 år synes i hvert fald det er sjovt med klistermærker og en lille historie, mens han bliver smurt ind 😉

Når der skal lidt mere fedt til

Decubal Lipid Creme indeholder 70 % fedt, men er stadig vandbaseret og tillader huden at ånde. Trods det høje fedtindhold trænger fedtcremen utrolig godt ind, og derfor virkelig en bestseller til alle der ønsker en fedtcreme uden at den ligger i et fedtet lag uden på huden i laaang tid. Vi har rigtig mange gode erfaringer fra skranken, når kunderne efterspørger en super god fedtcreme der ikke skal blive “Locobase-nasset” ;). Vi anbefaler den faktisk også til ungernes tørre vinterkinder, men vi råder altid til at smøre den ind ca. 20 min før man går udenfor i vinterkulden. Vi ved, at rigtig mange sværger til Ceridal Lipogel (som er uden vand) til frostkinderne, men det synes vi nu kun er nødvendigt, hvis man smører mens man er direkte ude i kulden. Vi har tidligere skrevet et blogindlæg om det her med vinterkinder, og hvad der er smart at smøre på – du kan læse det via linket:
“Myter og fakta: Skal en kuldecreme være vandfri?”

 

Vintertørre læber eller brug for SOS-creme? 

En klar favorit vi har omtalt før, er Decubals “Lips & Dry Spots balm“. Det er vores lille SOS creme til alt fra tørre læber, flossede neglebånd, hvide/tørre knoer, smårifter osv. Vi elsker den simpelthen til alt, især til de vintertørre læber. Det er et af de produkter vi sælger mest af over vinteren, og vi ved, at her kommer kunderne bare igen fordi det virker. Jeg har også brugt den på min søns mund, i perioder hvor han har savlet meget og dermed blevet rød om munden. Virkelig også fantastisk til en forkølet rød næse der bare gør ondt og skaller.

Psssst.. Nu havde vi jo tænkt os at det kun skulle være en top 3. Men helt ærligt, vi vil også gerne lige nævne Decubals fantastiske badeolie, der hedder Shower & Bath Oil. Man bruger den i stedet for en almindelig showergel, og så giver den en masse fugt. Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: Start med plejen allerede i badet.

– God vinter! Apoteksbloggers

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.