Unik nyhed til alle jer, der døjer med uren hud

Vi har på apoteket rigtig mange gode hudserier til uren hud. Vi synes virkelig vi på apoteket adskiller os her, da vores erfaring og uddannelse lærer os, at vurdere folks hudtyper nøje. Over 80% af alle unge har fedtet eller uren hud, og faktisk oplever 65% af alle europæiske kvinder mellem 25-35 år også sådanne problemer – så du er ikke alene! Årsagerne er forøget talgproduktion, tilstoppede porer og bakterier, der påvirker hudens fedtstoffer. Huden bliver sensitiv, rød og irriteres let. Vi vil i dag fortælle lidt om en spændende nyhed på apoteket til behandling af uren hud, som vi forventer os rigtig meget af.
Vi vil helt sikkert lave et indlæg på et senere tidspunkt om alle vores bestsellere til uren hud, men i dag koncentrerer vi os om nyheden 😉

Keracnyl fra Ducray
Nyheden er en lille og overskuelige hudplejeserie fra Ducray, der hedder Keracnyl (Det skulle jo nødig være nemt at huske og udtale ;-)). Ducray har længe været kendt for at udvikle gennemtestede og effektive produkter, til især problemer i hårbunden som fx skæl og kløe.
Serien Keracnyl går i al sin enkelhed ud på at reducere/fjerne uren hud med en meget vigtig ingrediens “Myrtacine”, som virkelig er med til at gøre Keracnyl unik i forhold til andre produkter i denne kategori. Myrtacine har en tredobbelt dokumenteret effekt, og giver bl.a. meget dårlige livsbetingelser til bakterien P. Acnes, som spiller en stor rolle i udviklingen af akne og akne-lignende tilstande. P. Acnes bakterien ligger desuden beskyttet i noget der hedder en biofilm, som beskytter dem mod udefrakommende påvirkninger, hvilket bl.a. kan gøre bakterierne mere immune over for aknebehandling. Myrtacine kan ødelægge bakteriernes biofilm, og derfor synes vi at Myrtacine er en super interessant ingrediens i hudpleje til uren hud!

Serien består af et lille “sæt” til uren hud, samt et “sæt” til hud der er udtørret pga. medicinsk aknebehandling;

Til uren/fedtet hud består serien af Keracnyl vaskegel og Keracnyl PP Anti-Blemish creme. Begge dele bruges morgen og aften.

Til den udtørrede hud anvendes samme vaskegel (det er altså mega smart! I alle andre hudplejeserier til dette formål er der en særskilt ansigtsrens.). Derudover er der en fugtkompenserende og genopbyggende creme, Keracnyl Repair creme, som man bruger efter at have renset ansigtet. Når man er i behandling for akne med receptpligtige lægemidler, kan huden tørre fuldstændig ud; den strammer, føles ubehagelig og måske skaller den endda! Vi hører om, at mange afbryder behandlingen for tidligt, fordi de ikke kan “leve med” den forfærdeligt tørre hud. Det er nemlig ikke alle der ved, at der er hudpleje udviklet helt specielt til formålet. Desværre kan læberne og slimhinder også rammes, især læber, og derfor er der også en læbebalsam i serien. Keracnyl Repair Lip Balm er formuleret som beroligende og genopbyggende læbebalsam, som er behagelig at smøre ud på de ødelagte og sprukne læber (pssssst.. Den kan altså også godt bruges til “almindelige” tørre læber, selvom du ikke er i medicinsk aknebehandling!).

Ja, du talte faktisk rigtigt. Der er kun 4 produkter i serien! Det er FANTASTISK nemt at overskue, både for kunder men så sandelig også for personalet på apoteket. Vi glæder os helt vildt til at få feedback på den nye serie 🙂

Husk altid, at meget svær akne med bylder og “knuder” som kan efterlade ar, bør behandles af lægen. 🙂

-Apoteksbloggers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.