Ny anti-age lancering fra Avene…. og vi var med!

I onsdags var Apoteksbloggers inviteret til lancering af Avene’s nye anti-age serie “PhysioLift”. Vi må starte med at sige en ting; Vi er imponerede! Apotekerne får altså virkelig en stærk spiller på anti-age markedet, med dokumenterede ingredienser, skønne konsistenser og så endda til en super pris.

Men hvad kan PhysioLift så?
Den nye anti-age serie fra Avene hedder som sagt “PhysioLift”. Det er faktisk en videreudvikling af deres gamle anti-age serie “Eluage”, men PhysioLift må siges at kunne markant mere. Den anbefales til tydelige rynker, dybe linjer og mistet glød. Serien består af fem produkter, der hjælper til med at mindske tidens tegn:
Dagcreme til to forskellige hudtyper
Natcreme
Øjencreme som samtidig mindsker hævelse og mørke rander omkring øjnene
Filler (eller koncentrat), som anvendes direkte på de ekstra problematiske områder. Anvendes som det første efter rens.
Vi skal forsøge ikke at gøre det alt for teknisk, men hvis du ønsker forklaringerne på virkningen af ingredienserne i produkterne, så kommer den her 🙂
Ved hjælp af højteknologisk hudpleje med special-udviklede aktivstoffer kan hudens struktur og cellernes naturlige aktivitet styrkes, så kollagen og hyaluronsyre bevares og styrkes bedst muligt. PhysioLift indeholder en patenteret sammensætning af 3 forskellige aktive stoffer i ret høj koncentration:
Første ingrediens i den patenterede “treenighed”; Ascofiline. Det er et højteknologisk aktivt stof, der hjælper med at genopbygge huden.
Hyaluronsyre Mono-oligomerer har en specifik størrelse, så de kan stimulere den naturlige hyaluronsyre-syntese intensivt – dvs. den stimulerer hudens egen hyaluronsyreproduktion. Det mindsker dybe furer og giver huden mere fylde og fugt.
Samtidigt indeholder produkterne også Retinaldehyd. Retinaldehyd er et forstadie til a-vitamin og er en godt dokumenteret aktiv ingrediens. Det regenererer huden og udglatter rynker og fine linjer.
Nogle af produkterne indeholder også HMC. HMC har en detoxeffekt der udglatter huden og gør den mere strålende.
Samtidig indeholder produkterne også store mængder Thermalsk kildevand. Det er kendt fra alle Avenes produkter, hvor det fugter og ikke mindst beroliger huden. De produkter i serien der indeholder Retinaldehyd, skal anvendes om aftenen og må ikke bruges af gravide. Retinaldehyd er som sagt et forstadie til a-vitamin, og effekten af det kommer faktisk af at lave en mindre irritation i huden, som huden så begynder at reparerer på; på den måde genopbygges huden på ny. Det er også forklaringen på, hvorfor produkterne med Retinaldehyd bør anvendes om aftenen, da huden kan risikere at blive generet af sollys hvis man bruger Retinaldehyd på huden om dagen.

Generelt anbefaler firmaet at vænne huden til produktet, hvis det prikker lidt i huden pga. a-vitaminet. Dette kan fx gøres ved, at starte ud med at bruge produktet hver anden dag. Produkterne er dog stadig testet selv på sensitiv hud. Jeg (Maria) har nu prøvet natcremen i 2 dage. Jeg lover at fortælle mere om hvad jeg synes om den, når jeg har prøvet den i lidt længere tid. Jeg kan dog allerede nu sige, at den på ingen måde irriterer min hud, som ellers kan være virkelig sensibel.
Vi glæder os til at følge den nye anti-age serie, og vi synes virkelig Avene er kommet med nogle super spændende produkter her. Hvis du ønsker at læse mere om de forskellige produkter, så klik her

-Apoteksbloggers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.