Apoteksbloggers:
“Love love love! Og lidt mere love! Vi er helt vilde med denne ansigtsmaske, som virkelig efterlader huden silkeblød og ensartet. Ofte kan en lermaske godt udtørre huden en smule, men det er absolut ikke tilfældet med denne. Vi kan jo også afsløre, at testeren på denne detox maske gik på runde mellem vores kolleger, dengang den kom på lager, så alle fik den prøvet – og vi ved, at den står på de flestes badeværelse nu! Når først man har prøvet denne maske, så elsker man den bare. Udover at være super lækker, så er hele Caudalies række af ansigtsmasker så smukke, at vi ikke kan få armene ned!”
Caudalie er en fransk naturlig hudplejeserie, som nærmest er blevet skabt ved et tilfælde. Mathilde og Bertrand Thomas (skaberne af Caudalie) har nemlig en vingård i Frankrig, og det var først da en professor påpegede at affaldet fra vinproduktionen faktisk var værdifuldt, at idéen bag hudplejen blev født. Både stilke, vinranke, vindruesaft, kerner og vindrueskal indeholder nemlig forskellige aktive ingredienser, som i dag bruges i hudplejen fra Caudalie. Udover at være hudpleje med naturlige ingredienser, er skaberne bag Caudalie meget miljøbevidste. Derfor er de medlemmer af forskellige miljøorganisationer, fx “1 for the planet”, og emballagerne er skabt med omtanke for miljøet.
Her har vi virkelig et luksuriøst hudplejemærke, som er svært ikke at falde pladask for.