Ecooking er nu på Danmarks apoteker

Dagens indæg handler om et ret nyt brand på markedet, nemlig Ecooking. De har fjernet 5 af deres produkter fra webshop og diverse forretningers hylder, til fordel for at vi nu eksklusivt kan forhandle dem på apoteket.. og det er vi selvsagt ret vilde med!

Jeg “Mia”, har faktisk godt set en masse bloggere tale om Ecooking på sociale medier, og jeg har set det i alle mulige forretninger.. Men jeg har egentlig ikke tænkt så meget mere over dét. Da jeg så fik et brev på apoteket, hvor der stod at de fem produkter nu var apoteksforbeholdte, ja, så blev jeg jo nødt til at tænke mere over det 😉

De fem produkter, som nu eksklusivt forhandles på apotekerne er;

  • Dagcreme uden parfume
  • Natcreme uden parfume
  • Rensegel uden parfume
  • Ansigtsmist uden parfume
  • Et rejsesæt med de parfumefri produkter

Resten af produkterne i serien kan du også købe på apotekerne (ellers kan de bestille det hjem fra dag til dag), men de er ikke eksklusive hos apoteket. Dvs. du stadig vil kunne finde disse produkter i andre forretninger også (men det vil du jo ikke vel? Du vil gerne ned til os på apoteket, ik’?;-)).

Ecooking er dansk hudpleje med oprindelse i den jyske muld. Det er også økologisk hudpleje med nogle gode, gedigne og veldokumenterede ingredienser i, og det synes jeg er så dejligt nemt at have med at gøre. Mange af de franske mærker har tendens til at ville opfinde “den dybe tallerken” ved at sammensætte ingredienser osv., og derefter tage patent på det. Det er helt sikkert også godt og effektivt, men nogen gange er det bare rart at man kender ingredienserne, og véd hvad de kan.
En af de helt store fordele ved Ecooking for en forbruger er, at produkterne er mega nemme at gennemskue. Udenpå emballagen står der med store bogstaver “DAGCREME”, hvis det er dén man har fat i, eller “ACNE SERUM”, hvis det er dén, man har fat i. Desuden står der også, hvad der er i, hvad produktet kan, og med store bogstaver “PARFUMEFRI”, hvis produktet er det. Halleluja!

MEN.. den største fordel er faktisk, at produkterne er overraskende gode. Som i, MEGA MEGA gode! Vi har selvfølgelig ikke kunne holde os til kun at afprøve de fem apoteksforbeholdte produkter, og jeg glæder mig helt vildt til at prøve mere.

Personligt er jeg blevet hovedkulds forelsket i Peel Masken! Altså sådan virkelig “love at first sight“-agtigt.  Jeg synes også virkelig godt om både Dag – og Natcreme, som er virkelig lækre og milde. Og så er der jo A-vitamin serum kapslerne.. Jeg er snart løbet tør for positive adjektiver, men der er altså virkelig kun rosende ord at sige om dem. Trust me!

Jeg skal være ærlig at indrømme, at mine forventninger til Ecooking ikke var særligt store, fordi jeg normalt ikke er sådan særlig “øko-og-uden-parfume”-agtig, men jeg er seriøst overrasket over de her produkter. Wow.

Har også fået Maria til at teste produkterne, selvom hun er hjemme på barsel.

Maria “Jeg har kastet min kærlighed på Fugtmasken fra Ecooking, Multibalm (især som læbepomade), og så er jeg faktisk også ret vild med den serum de nu kalder Superserum, indeholdene en masse E-vitamin. Jeg er netop sluppet ud af min normale rens og tænkte jeg  havde lyst til at afprøve noget nyt, så valgte at købe rensegelen fra Ecooking, når nu jeg har været så vild med de andre produkter. Jeg synes den er SÅ lækker. Elsker virkelig konsistensen. Jeg har virkelig let ved at tørre ud i mit ansigt, men er virkelig overrasket over hvor blød og fugtet min hud føles efterfølgende. Nåh ja og så med deres fugtmaske efterfølgende! Det er simpelthen så lækkert. Jeg er jo så også den der er fan af produkter uden parfume, især i ansigtet. Det er længe siden jeg har glædet mig så meget, til at skulle få en serie på hylderne som denne”.

Apoteksbloggers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.