Kløende og irriteret hud? Decubal er kommet med en spændende nyhed!

En af de ting vi virkelig ofte oplever på apoteket, er kunder med kløe, eksem og tør hud. Derfor er vi altid ekstra nysgerrige, når der kommer nye produkter til netop at afhjælpe dette problem. Denne gang er det Decubal, der er kommet med en nyhed, nemlig “Decubal Anti-itch creme”. Den måtte jeg selvfølgelig købe med hjem og studere nærmere. Den faste læser vil vide, at kløe og eksem er noget vi kæmper med herhjemme. Både min dreng og jeg, får den klassiske børneeksem i albue – og knæhaser, især her om vinteren… ja det vokser jeg åbenbart aldrig fra.

Decubal har i forvejen et produkt til kløe, som er en gel, så hvad kan dette produkt i forhold til det andet?

I den nye Decubal Anti-itch creme er der nøje udvalgte ingredienser, og nogle af dem kender vi da også fra tidligere. Den ene af ingredienserne er “Syricalm”. Syricalm har faktisk mange funktioner. Bl.a. afhjælper det gener i forbindelse med irriteret hud, virker beroligende, reducerer rødmen og virker samtidig beskyttende på huden.
Lakridsrod (også kaldet “DipotassiumGlycyrrhizate”) er med til at virke kløestillende. Glycerin kender vi som en klassisk og effektiv fugtbinder. Den beskytter derfor samtidig huden fra udtørring. Derudover har den nye creme et indhold på 25 % fedtstof, som jo også kan afhjælpe den tørre hud uden at være alt for fed.

Hvad er så vores personlige vurdering?

Vi har nu afprøvet cremen over weekenden og har haft en rigtig god effekt. Det første krav vi har til en creme, er selvfølgelig effekt, men der ER altså også krav til konsistens!
Lige umiddelbart tænkte jeg, at den var lidt “hvid” længe på huden ved påsmøringen, men den meget lette og lækre konsistens, gør den super nem at smøre ud. Dernæst er det enormt vigtigt for mig, at den ikke svider på huden. Den blev testet på min 4-årige, Noah, der har kradset sig alt for meget, og der var hedigvis ingen skrig og skrål.

I forhold til effekt, synes jeg at jeg kan mærke den kløestillende effekt rigtig hurtigt, hvilket jo er meget positivt. Det er virkelig vigtigt at undgå kløe i eksem, så man ikke kradser sig yderligere. Jo mere man kradser, jo værre bliver kløen, huden ødelægges yderligere, OG der kommer større risiko for infektion.
Jeg ved, at firmaet også anbefaler at man kan putte den i køleskabet, for at få en yderligere kølig og beroligende effekt. Jeg glæder mig faktisk til at bruge Decubal Anti-itch creme i vores hverdag!

Vi synes Decubal har lavet et rigtig godt produkt, som vi kan anbefale til at afhjælpe irritation og kløe uanset årsag – det behøver jo ikke nødvendigvis være til eksem, som vi bruger det til herhjemme.
Vi ved der er mange af vores kunder, der af forskellige årsager har kløende hud, og her ser vi heldigvis at kunderne søger hjælp på apoteket.

Læs mere om Decubals Anti-itch her

Til sidst må vi lige fremhæve at produktet er allergicertificeret. Allergy Certified er en allergimærkning – og en sundhedsmærkning.
Certificeringen sikrer produkter er :
* Fri for allergifremkaldende stoffer
* Fri for mistænkt hormonforstyrrende stoffer
* Fri for mistænkt kræftfremkaldene stoffer
* Fri for fødevareallergener i læbeprodukter

 

 

 

Hvornår creme hvornår gel?

Brug Decubal Anti-itch cream forebyggende
og plejende, og supplér med
anti-itch gel, hvis huden pludselig
føles irriteret eller kløende.

– Maria, Apoteksbloggers

2 tanker om “Kløende og irriteret hud? Decubal er kommet med en spændende nyhed!

  1. Malene siger:

    Kære Apoteksbloggers,

    Min datter på 7 måneder døjer med børneeksem på arme og hage :-/ ville denne creme kunne hjælpe hende?
    Jeg har brugt en 70 % fedtcreme i ca. En måned nu, men jeg synes ikke at det bliver bedre (men heldigvis heller ikke dårligere)
    Mvh Malene

    • apoteksbloggers siger:

      Hej Malene.
      Nyheden fra Decubal ville være god til kløe, jeg tænker dog at hvis det er børneeksem at jeg ville anbefale den der hedder Dexyane MeD fra Ducray. Decubal anti-itch kunne være god som kløestillende supplement. Alt held og lykke

      Mvh Apoteksbloggers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.