Spot-behandling til bumser hist og her

Spot-behandling til bumser hist og her

Okay, vi kender det vel nærmest alle sammen – en bums der melder sin ankomst lige midt i ansigtet på et træls tidspunkt (altså der er aldrig et ikke-træls tidspunkt.. Men det føles bare altid som om de dukker op når man skal have taget pasbillede eller på første date, ik’? Så sidder man der.. med betændelse i panden de næste 10 år i ens pas. Det MÅ være definitionen af træls.)

Nå men der er i hvert fald kommet nogle nyheder til de der ensomme bumser rundt omkring – nemlig en “Spot Care” og en farvet “Corrector Stick”, begge fra mærket Ducray i deres linje til uren hud, som hedder Keracnyl.

Læs vores blogindlæg om de andre produkter i serien Keracnyl her.  

Jeg har et rigtig godt øje til Spot Care, fordi den indeholder 2% salicylsyre. Salicylsyre er en af de ingredienser, som man rent faktisk ved virker til urenheder. Den indeholder også Myrtacine, som er nøgleingrediensen i hele Keracnyl-serien, fordi den har vist nogle flotte resultater på P.acnes bakterien, som har stor betydning for udvikling af uren hud.  Det kan I også læse mere om i vores tidligere blogindlæg via linket ovenfor.
Jeg har døjet meget med min hud denne vinter, på trods af at jeg ALDRIG svigter ift. hverken rens eller maaaasser af produkter.

Dommen
SÅ! Jeg tænkte at jeg hellere måtte afprøve de nye spot-produkter fra Keracnyl. Jeg skal være ærlig: det er jo ikke magi.
Dem der taler om produkter, der får bumser til at forsvinde over natten, lyver. Man kan FORMINDSKE bumsen, og få den til at gå hurtigere væk. Jeg har aldrig set en bums forvinde 100% over natten (Og hvis nogen af jer har, så kontakt mig endelig. ;)). Ducray Keracnyl Spot Care  i hvert fald en god lille ven i nøden, den er gele-agtig i konsistensen så man kan lægge den tykt på huden. Så piller man heller ikke. 😉 Jeg har i hvert fald været glad for at bruge den over natten.

Den korrigerende dækstift var jeg lidt mere forbeholden med. Jeg kan tydeligt huske at mine forældre havde en dækstift fra Clearasil stående i skabet på badeværelset, og den var ligeså tør og træls som en tvebak. Jeg tænkte, at den nye Corrector Stick nok var lidt a la mine barndomsminder, men jeg må sige at Ducray Keracnyl Corrector Stick er meget mere cremet og nem at dække med, og farven er meget universel til os forholdsvis blege danskere 😉

Alt i alt nogle fine produkter til spotbehandling af bumser!

– Mia, Apoteksbloggers

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *