Caudalies fire lækre ansigtsmasker

Caudalie laver noget virkelig lækkert naturlig hudpleje, og deres ansigtsmasker er klart ikke en undtagelse! Og så er de bare mega flotte – ej at forglemme 😉 Caudalie er et fransk apoteksmærke, og i Danmark fås det efterhånden på rigtig mange apoteker. Hvis dit lokale apotek ikke har Caudalie på hylderne, kan de sandsynligvis få det hjem til dig på 1-2 dage.

Jeg vil kort ridse op hvad de forskellige ansigtsmasker kan.

Caudalie Moisture Mask: En fugtgivende og beroligende maske, som alle kan bruge. Den er meget cremet i konsistensen, og kan derfor ligges i et tykt lag på huden. Der står den skal fjernes, men som med næsten alle andre fugtmasker anbefaler jeg at massere det resterende produkt ind i huden og få optimal fugt natten over. Hvorfor smide det væk? Fugtgivende og nærende ingredienser er bl.a. hyaluronsyre og vindruekerneolie.

Caudalie Detox Mask: En af mine favoritmasker er denne detox maske! Det er en maske som hiver toksiner ud af huden, opstrammer porerne og giver en fornyet glød. Der er ler i, som også er rigtig godt til fedtet hud, men huden er stadig silkelød og føles helt ren efter brug.

Caudalie Glycolic Peel: Endnu en af mine favoritmasker! Er vild med glykolsyre, som fjener døde hudceller og giver fornyet glød. Det er en skøn cremet ansigtsmaske, som før i tiden var i Caudalies Vinoperfect-linje, der er til pigmentpletter. Derfor kan den være et fint supplement til pigmentreducerende hudpleje.
Caudalie Glycolic Peel maske er et rigtig godt alternativ til jer, der ikke får skrubbet huden med en almindelig skrub. De døde hudceller skal jo gerne fjernes ca. 2 gange om ugen.

Caudalie Purifying Mask: En dybderensende ansigtsmaske, som er god til fedtet og uren hud. Brug den på de områder, som har tendens til at fedte eller hvor der kommer bumser, fx i t-zonen.  Denne maske kan også bruges som spot-behandling direkte på bumsen natten over. Porerne synes mindre, og overskydende talg absorberes af ler og zink.

– Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.