Nyhed til alle gravide og ammende: Lactocare Mother & Child

Nyhed til gravide – Lactocare Mother &Child

For et stykke tid siden kom der et nyt kosttilskud på apoteket, som er til gravide (og deres baby inde i maven), nemlig produktet Lactocare Mother & Child.

Lactocare Mother & Child er det første kosttilskud til gravide og ammende, der kombinerer mælkesyrebakterier med fiskeolie/omega-3. Jeg blev lynhurtigt nysgerrig på produktet, både på grund af min faglige baggrund, men også fordi jeg jo selv er gravid. Mælkesyrebakterierne som kapslerne også indeholder, videregives fra moderen til barnet under amning. Der er en blanding af tre forskellige mælkesyrebakterie-stammer i produktet, og 1 kapsel indeholder 1 milliard mælkesyrebakterier.
En af de smarte ting ved produktet er, at der samtidig er fiskeolie i. Når vi snakker om fiskeolie, taler vi jo om DHA fedtsyrer og EPA.
DHA findes i hele kroppen, men særligt i hjernen, øjnene og hjertet, hvor det under graviditeten bidrager til den normale udvikling af hjerne og øjne hos fosteret. Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at gravide bør spise 350 gram fisk om ugen, hvoraf 200 gram bør komme fra fede fisk. Fiskeolie i graviditeten kan overvejes, specielt hvis man ikke spiser fisk.
Babyer kan ikke producere deres eget DHA, og skal derfor have det tilført gennem moderkagen – og senere hen via modermælken eller kosten.

Hvis du tager et kosttilskud som produktet “Mother&Child” bør du udover at tage 1 kapsel, selv spise fed fisk mindst 2 til 3 gange om ugen, for at få de 250 mg DHA/EPA som anbefales dagligt til voksne. Jeg ser dette produkt som et supplement og vigtigt at man stadig selv skal spise sig til resten i kosten eller evt et ekstra rent tilskud af fiskeoliekapsler. Hvis du slet ikke spiser fisk så kan du jo evt tage evt en snak med din jordemoder eller læge, og høre om du skal tage et ekstra tilskud af fiskeolie under din graviditet. Vi har tidligere skrevet et blogindlæg om de kosttilskud man anbefaler til gravide, det kun du læse her.

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg generelt er ret dårlig til at huske vitaminer under min graviditet, også selvom de er super vigtige. Jeg synes virkelig det er rart, at man begynder at fokusere på kombinationsprodukter, så man som her, kun behøver at
at tage et produkt. Vi har fået flere forespørgsler på størrelsen af kapslen og om kapslerne har grim fiskesmag. Som i kan se på billedet er kapslerne heldigvis ikke særlig store og jeg har ikke oplevet fiskesmag. Jeg har enkelte dage taget 2 kapsler og der vil jeg klart anbefale at tage dem forskudt, hvis man lider af kvalme eller sure opstød. Men heldigvis kan jeg kun sige at jeg ikke har lidt så meget under min graviditet denne gang 😉

Skriv endelig hvad i synes om produktet 😉

Maria – Apoteksbloggers

 

15 tanker om “Nyhed til alle gravide og ammende: Lactocare Mother & Child

  1. Trine siger:

    Jeg elsker også ting der kan kombineres men jeg synes løsningen bliver for dyr når man som jeg slet ikke spiser nok fisk og derfor egentlig ville skulle tage 2 tabletter. Ellers en virkelig god ide 🙂

    • apoteksbloggers siger:

      Ja prisen kan umiddelbart godt føles lidt dyr, hvis man skal tage 2 kapsler. Du kan jo evt tage 2 kapsler de uger hvor du slet ikke spiser fisk i kosten og så ellers bare 1 kapsel. Hvis man i forvejen tager mælkesyrebaktierkapsler, så er de heller ikke billgere og så sparer man da på dem 😉

      • Trine siger:

        Nu arbejder jeg selv på apotek så prisen for mig er ikke så relevant men er heller ikke gravid længere 🙂 men tror desværre bare det ville afholde mig fra at anbefale produktet og det synes jeg er ærgeligt.

        • apoteksbloggers siger:

          Hej igen Trine. Undskyld sent svar, men har først set din kommentar nu. Principielt kan kunden jo få et rigtig godt produkt med hjem til sig selv og baby – det er jo for det meste bedst at lade kunden selv vurdere prisen. Hos os går det i hvert fald rigtig godt med Mother & Child, og håber også det vil gå godt hos jer. Mange hilsner Mia 🙂

  2. Stine siger:

    Måske er det bare mig, der misforstår, men jeg synes, du får det til at lyde, som om både mor og baby bliver dækket ind med fiskeolie, hvis moderen spiser 2 kapsler daglig? Men 2 kapsler giver jo kun 150 mg EPA, og når det så deles mellem mor og barn, så er det jo slet ikke i nærheden af de anbefalede 250 mg? Eller er jeg helt galt på den? 😉

    • apoteksbloggers siger:

      Hej Stine.
      Tak for din henvendelse.
      Som mor skal du udover at tage 1 kapsel Mother & Child dagligt, selv spise fed fisk mindst 2 til 3 gange om ugen, for at få de 250 mg DHA/EPA som anbefales dagligt til voksne. (Man kigger på DHA/EPA samlet)
      Alternativet kan være at tage 2 kapsler daglig af “Mother&child”, eller tage en almindelig fiskeoliekapsel, hvis man ikke selv spiser sig til det i kosten.
      Rigtig god aften
      Mvh Apoteksbloggers

  3. Camilla siger:

    Hej,
    Jeg ammer og kan man kombinere Lactocare mother & Child med d-vitamin dråber fra semper med bakteriekultur uden at give en overdosis af d-vitamin til baby?

    • apoteksbloggers siger:

      Hej Camilla.
      Morther&child indeholder ikke d-vitamin, så du vil ikke give en overdosis af d-vitamin ved selv at tage fiskeolie og mælkesyrebakterier som produktet indeholder. I forhold til mælkesyrebaktier i Semper er der ingen problemer i at give dette også. Skriv evt en mail til mig på kontakt@apoteksbloggers.dk hvis du er i tvivl om det mindste og ellers er det altid en god idé at snakke med Sundhedsplejersken inden. Mvh Maria – Apoteksbloggers

  4. Cathrine siger:

    Hej, jeg er selv startet på produktet, men jeg er nu blevet i tvivl om hvor gode de egentlig er, jeg kan nu ikke helt se fidusen med at de har lavet et kombinationsprodukt når det alligevel ikke dækker en helt ind. Hvad tænke i omkring det?
    Man skal jo alligevel sørge for at få fisk 2-3 gange om ugen. Så kan man vel med en fordel købe nogle mælkesyrer med flere bakteriestammer i, eller er jeg forkert på den?
    En anden ting er at jeg synes jeg får fiskebøvser af dem (også selvom jeg tager dem sammen med mad) men jeg synes jeg har hørt at hvis man får grimme fiskebøvser så er det dårlige fisk der er brugt, ved i om det har noget på sig?

    • apoteksbloggers siger:

      Hej Cathrine.
      Jeg kan sagtens forstå hvad du tænker. Det er et tilskud til din normale kost, og skal nok mere ses som et supplement mere end et kosttilskud som dækker dig 100% ind. Lidt ligesom du tager en multivitamin som et supplement til det du i forvejen spiser. Med dette produkt er du helt sikker på at få et højt tilskud af DHA, som er det vigtigste lige i forhold til baby. Desuden får du – som du selv er inde på – et fint tilskud af mælkesyrebakterier. Maria og jeg har også talt om, at man evt. ville kunne tage en almindelig fiskeolie-kapsel og en Lactocare Mother & Child sammen, hvis man ikke får nok fisk til hverdag. Jeg ved ikke, om du evt. ville kunne bruge det råd til noget?
      Mht. fiskesmag, så har jeg ikke hørt noget om, at det skulle være dårlig fisk der er brugt hvis der er fiskebøvser. Det kan desværre ske med de fleste fiskeolie-produkter, og jeg har personligt oplevet det med rigtig mange af de forskellige typer vi har på apoteket. Så det skal du ikke være bekymret for. 🙂 Tager du en eller to kapsler om dagen? Hvis du tager to, kan du prøve at tage dem forskudt. Hvis det kun er én du tager dagligt, så kan du måske forsøge at tage kapslen allerførst i måltidet. Sommetider hjælper det lidt.
      Håber du kan bruge mine svar.
      Mange hilsner Mia

  5. Signe siger:

    Hejsa 🙂 kan pillerne også hjælpe på forstoppelse som følge af jerntilskud? Eller bare generelt en sundere mave? eller er det ikke det mælkesyrebakterierne er til i produktet? Vh Signe

    • apoteksbloggers siger:

      Hej Signe. Tak for dine spørgsmål. I Danmark har vi meget strikse regler for, hvad vi må sige at et kosttilskud “kan”, så jeg kan ikke komme med noget meget konkret til dig. Dog vil jeg sige dette: Forstoppelse som følge af graviditet og/eller jernindtag kan højst sandsynligt ikke fjernes med mælkesyrebakterier, der vil jeg klart anbefale dig at tage et tilskud af fibre som fx HUSK eller Sylliflor, hvis det kun er en smule forstoppelse, og ellers vil jeg anbefale dig fx Magnesia tabletter, som rigtig mange gravide har glæde af (husk dog, at de skal tages forskudt fra dit jerntilskud;)). Mælkesyrebakterier anvendes til at sikre, at vores tarmflora har det bedst muligt, og at der er nok bakterier (af de gode) i tarmene.
      Jeg håber det gav dig lidt svar. Mange hilsner Mia

  6. Katrine siger:

    Hej, kan det virkelig passe, at hvis mit barn fik mavekneb af lactocare’s d-dråber, så kan han heller ikke tåle mother and child fra Lactocare? Jeg har nu spist dem i en uges tid, og han har nøjagtig samme symptomer som da han fik dråberne…

    • apoteksbloggers siger:

      Hej Katrine.
      Mit umiddelbare bud er bestemt ikke at dit barn får ondt i maven af de mælkesyrebaktier der er i “Mother&child”. Oftest er det d-dråberne der kan drille maverne og man derfor prøver at skifte over til en anden form af olie som dråberne er lavet på. De mælkesyrebaktier der er i Mother&child er lavet til at styrke dine tarme.
      Skriv evt til kontakt@apoteksbloggers.dk hvis du er tvivl om det mindste.
      Håber det går bedre dit barns mave?
      God weekend
      Mvh Maria Apoteksbloggers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.