Væk med barberknopper og indgroede hår!

Barberknopper er virkelig træls, og et hyppigt emne i skranken på apoteket. Derfor tager vi emnet op i dag.

Barberknopper kan komme både under armene, på benene og – hyppigst – i intimområdet. Første dag ser det hele pænt og glat ud, men pludselig begynder det at klø, og der dukker røde og grimme knopper op, som virkelig ikke er velkomne. Jeg kan sige det allerede nu: Der findes ikke en totalt gylden løsning, som vi kan love virker for alle. Vi ER jo forskellige, og det er også forskelligt, hvad vi har lyst til at smøre på frøkenen downstairs. Men jeg kan sige, at jeg efterhånden har ageret prøvekanin på alt, og at jeg er kommet frem til en udmærket løsning.

Barberknopper kommer pga. bakterier, som sætter sig i de åbne porer efter barbering. Bakterierne skaber en lille betændelsestilstand, som kan blive til knopper eller evt. indgroede hår. Derfor er hygiejne og de rette produkter vigtige spillere i kampen mod barberknopper.

I kender helt sikkert basic-reglerne: Brug et nyt barberblad hver gang, start altid med at barbere MED hårene, og trim busken først hvis det er lidt for lang tid siden 😉
Men basic-reglerne er ikke altid nok til at undgå barberknopper, desværre.
Jeg “Mia”, har prøvet alt muligt forskelligt, og i en lang periode var jeg glad for at bruge Sard Mandelolie både til selve barberingen og til at smøre med bagefter. Det er en ret god løsning. Dog synes jeg ikke det var sådan helt optimalt, og ved et tilfælde fik jeg fat på en prøve af noget Propolis creme, som efter sigende skulle have en lettere antibakteriel effekt, og som skulle være god til barberknopper. Og en kombination af at barbere i mandelolie og smøre Propoliscreme på hver dag efterfølgende, det endte med at være en super løsning for mig! 🙂

Jeg er personligt ikke særligt glad for at bruge skum til at barbere med, og har aldrig været det. Der er jo mange som godt kan lide det, og til dem kan jeg alternativt anbefale en barberskum der hedder ShaveSafe, som er meget populær blandt vores kunder. Der er endda mange mænd, der køber ShaveSafe for at undgå irriteret hud og indgroede hår. Firmaet er endda så sikre på succes, at de tilbyder 100% tilfredshed eller penge retur OG at man ikke behøver skifte barberblad ved hver barbering.
Maria: Jeg er også rigtig glad for at bruge “Sard Mandelolie” ved intimbarbering og på benene. Jeg har samtidig en god erfaring med at anbefale Avene cicalfate creme, til de kunder der oplever barberknopper. Den danner en beskyttende hinde over den beskadigede hud. En kombination af kobber, zink og sukralfat, virker antibakterilt og det ser vi altså har en god effekt på barberknopperne. Min mand bruger den også efter barbering i ansigtet, hvis han er blevet lidt rød og irriteret i huden og det virker rigtig godt. Som Mia også skriver, så er der ikke en enkelt løsning her. Vi sælger faktisk også en del af Apotekets intim barbergel til “hverdags-brug”. Den forebygger at der overhoved skulle komme barberknopper efterfølgende.

Skriv endelig hvis i har de perfekte fif til andre ;-))

– Apoteksbloggers

5 tanker om “Væk med barberknopper og indgroede hår!

  1. Nina Louise Holdt Hansen siger:

    Hej Mia og Maria,

    Jeg er lige lidt nysgerrig i forhold til Sard olierne. Hvad er det mandelolie kan i forhold til feks abrikoskerneolie? Jeg har selv abrikoskerneolien fra Sard, som jeg bruger til at fjerne makeup eller på tør hud, men har aldrig tænkt på at den kan bruges til barbering. Er mandelolien her et bedre valg? Kh Nina

    • apoteksbloggers siger:

      Hej Nina.
      Manderolien er at foretrække fordi den trækker nemmere ind i huden og blødgør hurtigere end abrikoskerne pga.
      nørderiet. Aminosyren arginin binder fugt i huden, og gør huden smidigere, glattere
      ( godt for shaving ) og forebygger barberknopper = indgroet hår. Abrikos virker “langsommere” – giver det mening Du kan da altid forsøge med abrikosolien, men kan også være at olien sætter sig fast i barberbladet, da den er det mere tyk end mandelolien. Håber svaret hjalp dig lidt ☺️

      Mange hilsner fra Apoteksbloggers

  2. MetteG siger:

    Jeg har god erfaring med Shavesafe til selve barberingen. Så sørger jeg for at skrubbe huden når jeg er i bad. Med en hamphandske eller en skrubbecreme uden parfume/duft og så smører jeg med en creme der indeholder teatree olie. Formentlig samme effekt som propolis. Skrubbecremen gør at hårene bedre kan komme ud og der ikke på samme måde kommer indgroede hår.

    • apoteksbloggers siger:

      Tak for super gode råd Dejligt at høre at du har afprøvet Shavesafe og har god effekt med den. God weekend

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.