Apotekerne har (heldigvis) også luksus-hårpleje

PURE-N-NICE

Tja, det er som sådan ikke navnet der fanger vores opmærksomhed. Men det indkapsler selvfølgelig, hvad det her hårpleje faktisk er; nemlig rent og lækkert. Pure-n-Nice er “klassen over”, dvs. mere luksuriøst, og, synes vi, flottere at have stående på badeværelset. Desuden er der et større udvalg i stylingprodukter, som også er svanemærkede.

Hvad er det så for noget?

Pure-n-Nice er svanemærket luksus-hårpleje, som er produceret i Danmark i samarbejde med professionelle frisører. Alle produkter i serien er uden parabener, silikoneolier, pftalater, allergifremkaldende stoffer, farvestoffer, paraffinolie, og mineralske olier.
Serien består af følgende 10 produkter:
Moist Shampoo: Shampooen er en meget kraftig fugtgiver til det tørre hår. Håret får masser af fugt via plejende olier og
ingredienser, uden at blive fedtet eller tungt. Indeholder bla. hyaluronsyre, jojobaolie, macadamiaolie, avokadoolie og c-vitamin.
Moist Conditioner:  Her er en meget fugtgivende og afsluttende conditioner til det tørre hår. Hårets skællag bliver
lukket, således at plejestofferne forbliver inde i hårstrået. Dermed opnås blødt hår og høj glans. Håret bliver ikke tungt eller fedtet. Balsammen indeholder også hyaluronsyre, panthenol, jojobaolie, macadamiaolie, sheasmør, avocadoolie,
C-vitamin og E-vitamin.
Leave-in Conditioner:  En leave-in skal som navnet også antyder, blive i håret. Den kan enten sprayes i det håndklædetørre hår, eller i tørt hår. Herefter anvendes de ønskede stylingprodukter. Den er faktisk rigtig god til langt børnehår der filtrer meget (her anbefaler  vi dog udgaven uden parfume). Den er også god som ekstra pleje mellem hårvaske – jeg (Mia) ynder at bruge den i spidserne ind imellem.
Moist Treatment:  Hårmasken er en meget fugtgivende hårkur til det tørre hår. Håret får masser af fugt via plejende olier og ingredienser uden at blive fedtet eller tungt. Vi elsker virkelig begge hårkuren her. Vi er virkelig mange der har fået hjem på badeværelset 😉 . Især til det tørre hår er den virkelig lækker.
Vi kan ligeså godt indrømme, at vores speciale aldrig har været almindelige hårprodukter, som ikke er fx skælshampoo. Vi ved en masse om anatomien, men ikke så meget om produkterne dertil. Vi er dog blevet meget klogere efter en ordenligt oplæring i produkerne som en frisør stod for 😉 En stor aha-oplevelse for mange (og os), var, at vi altid har troet at en hårmaske skulle i håret som det sidste produkt – men faktisk bør hårmasker bruges i nyvasket hår FØR balsam. Det giver jo faktisk også god mening, eftersom balsam lukker hårstrået – så kan det jo være svært for næring at trænge ind i håret 😉
Heat Protection Spray: en varmebeskyttende og plejende spray, der passer godt på dit hår, når du styler med føntørrer, glattejern eller krøllejern. Varme skader håret rigtig meget, så varmebeskyttelse er vigtig.
Volume Cream: Denne volume cream er faktisk også  varmebeskyttende! Vi elsker 2-i-1 produkter! Den giver maksimal “stivelse” og fasthed til håret når du styler med føntørrer.
Salt Water Spray: Virker varmebeskyttende og giver dig det ultimative saltvandshår. Mia: Jeg eeeelsker saltvandsspray til at give lidt struktur til mit tunge hår! Det er også godt at bruge inden det skal styles, så synes jeg det holder bedre.
Hair Spray: Dette er en vådlak, der stiver kraftigt efter 5-10 sek., når det er tørret.

De 8 produkter i serien findes både med og uden parfume, og det synes vi er super smart, fordi der er noget til alles smag!  Produkterne med parfume har en meget mild og ren duft, og indeholder ikke nogen af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer, som kan være allergifremkaldende.

Selvom vi har helt forskellige hårtyper (Mias er tykt og lidt tørt, mens Marias hår er mere skandinavisk og fint), er vi faktisk begge glade for de her produkter, så de må virkelig siges at kunne bruges af de fleste! Vi har på vores apotek haft serien et godt et år nu, og kunderne er virkelig glade for serien (også kollegaerne 😉 )

-Apoteksbloggers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.