Apoteksbloggers favoritprodukter til børn med skoldkopper

skoldkopper

Billedet taler for sig selv, og ja, det er faktisk et billede af Marias søn, da han dengang var 6 måneder gammel og virkelig hårdt ramt af skoldkopper. Apoteksbloggers og ikke mindst Maria vil som mor, forsøge at give apotekets bedste råd til behandling af skoldkopper.

Det er jo utrolig individuelt, hvor mange skoldkopper man får, og behandlingen bliver jo også lidt en anden, hvis først skoldkopperne spreder sig til mund, ører, genitale områder mm. Vores første indsats og anbefaling er dog altid A-Derma Cytelium Spray. A-Derma Cytelium Spray indeholder Rhealba-havre (som findes i de andre A-derma Exomega produkter) samt zinkoxid og magnesiumsilikat, der alle virker kløedæmpende og udtørrende. Den er nem at anvende på børnene fordi den skal sprayes på; Der er jo ikke mange børn der kan lide at få smurt creme på, så denne løsning med en spray fungerer altså! Normalt er doseringen at man sprayer 2-3 gange daglig, men vi havde nu intet max dengang vores søn led… vi sprayede bare løs!! I dag er der også kommet et tilhørende badeprodukt til behandlingen; A-Derma Dermalibour Vaskegel. Vi anbefaler især denne vaskegel til børn med mange skoldkopper. Den er super god at vaske med inde i badet, fordi den heler skoldkopperne hurtigere op og virker beroligende samtidig. Derudover er det en kæmpe fordel, at ha’ et produkt med både kobber og zink til brug allerede i badet, fordi børn generelt ikke kan lide at få smurt creme på.

Et sidste fif er kildevandsspray, her ville vi anbefale fra La Roche Posay eller Avene kildevand. Kildevandet er først og fremmest dejlig kølende på huden, også når det klør, og så har det en beroligende effekt. Det fungerer rigtig godt når børnene vågner om natten og er varme og det klør. Der er ikke noget loft for hvor mange gange det må sprayes på, så det er bare at spraye løs efter behov. Den sidste udvej er det man kalder antihistamin, som er et lægemiddel man bruger til behandling af allergi og nældefeber, allergiske reaktioner mm., her skal børnene dog være over 2 år gamle, og ellers er det nødvendigt at snakke med lægen inden. Skal du ud i solen mens dit barn har skoldkopper eller lige efter, så anbefaler vi solcreme med faktor 50 for at beskytte arrene.

Kommenter endelig på indlægget her, hvis du har prøvet produkterne og har erfaring med dem, eller har andre gode råd og fif til behandling af skoldkopper.

 

Apoteksbloggers

7 tanker om “Apoteksbloggers favoritprodukter til børn med skoldkopper

  1. Fru Hansen siger:

    Begge vores børn havde skoldkopper da de var to år. Vi brugte Cytelium I gavmilde mængder og supplerede osse med kildevandet. Der går hurtigt sjov i den, når man sprayer med kildevandet hvilket hjalp gevaldigt på humøret!

    • apoteksbloggers siger:

      Ja, det har helt du ret i. Jeg ved at Maria kalder den “tryllespray” derhjemme, det er vist også en succes 😉 Tak for input! Mange hilsner

  2. KamillaS siger:

    Jeg plejer også at anbefale en god Zinksalve til numsen. Der hvor der kommer urin på skoldkopperne, altså i bleområdet hvis det er mindre børn. Også til ansigtet hvis der sidder nogen grimme nogen. A-derma har en god, ret overset Zinksalve .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.